Jens Hvidberg

Jens Hvidberg blev født den 13. maj 1868, søn af Søren Jensen Hvidberg, snedker og landmand, og Karen Laursen, i Lem Sogn ved Salling. Jens Hvidberg var ældste søn af i alt 8 børn. Faderen Søren var oprindeligt uddannet snedker og var var kendt som en dygtig håndværker. Imidlertid måtte han dyrke landbrug, idet han og hustruen Karen fik en del udstykket af hendes fødegård ”Abildgaard” i Lem sogn. Han var nytænkende i forhold til at tilplante nogle hedebakker og havde succes med dette. Tiderne var dog trange, og i 1883 solgte Søren og Karen ejendommen ved Lem og købt en noget mindre ejendom i Geddal.

Jens Hvidberg kom ud at tjene allerede før han blev 10 år. Han fik det råd af sin far, at han skulle ”høre vel og være en lydig dreng”, og de ord lagde han sig på sinde. Han efterlevede selv at han gjorde sin pligt til det yderste, og han var lydig imod livets bud, men han forventede også det samme af de folk som han havde ansat. Hans mors råd til ham fulgte ham også hele livet. Hun sagde til ham, da han skulle ud at tjene; ”Hvor du end kommer frem, min dreng, så tag Vorherre med dig, så skal du nok komme godt igennem verden”.

Jens Hvidberg tjente derefter blandt andet på Nygaard i Lem. Han tjente 10 kroner plus føde og ophold for perioden fra marts til november. Han selv mente ikke at han var til meget nytte, men ikke destro mindre var han ansat samme sted de to følgende år. Det var meningen, at han skulle have været hjemme for at se om han skulle lære faderens håndværk, men endte med at være først på sin morbroders gård, og senere på andre.

Da han var 17-18 år kom han i lære som gartner, og hans livsbane var stukket af. Det var planteavls arbejdet der skulle blive hans livsværk.

Han kom i lære hos Handelsgartner og Frøhandler Vilhelm Boas i Skive. Han var her i 2 år, og der var et stort tillidsforhold mellem lærling og mester. I vinteren 1888-89 tog Jens Hvidberg på Testrup Højskole, som var på samme linje som den han var vokset op med – det folkelige og religiøse liv som han blev ført ind i var videreførelsen af det han havde fået med hjemmefra. Jens Hvidberg fik større udsyn og nye mål åbnede sig for ham. Han glemte ikke, at han kom fra trange kår, hvor han som den ældste i en søskendeflok havde større ansvar end de andre, og han bestemte sig derfor for at ville arbejde for at skaffe sin familie bedre økonomiske og sorgfrie kår.

Han skulle dog fuldføre sin uddannelse først. Han kom efter Testrup Højskole til Gartner P. Rasmussen i Kolding, og derefter hos Eltzholtz i Ringe, hvor han var fra november 1889 til april 1891. Det var her han lærte om frøavl og handel med frø, hvilket jo fik betydning for hans senere virke. Jens Hvidberg begyndte her også at skrive artikler om frøavl, som blev bragt i tidsskriftet ”Ceres”, på trods af, at han kun var ansat som elev.

Efter læretiden hos Eltzholtz tog Jens Hvidberg til København, hvor han skulle være arbejdende elev i Landbohøjskolens Have. Jens Hvidberg forlod dog efter kort tid København, og kom tilbage til Kolding hos P. Rasmussen, hvor han var fra maj til oktober 1891.

I oktober 1891 rejste han tilbage til den fædrene gård, men kunne ikke få tjeneste i nærområdet. Han blev derfor antaget som gartner på Quistrup, Struer, hos Godsejer P. Olufsen. Her indgik han en aftale med godsejeren om, at han fik stillet en tønde land til rådighed, samt selv fik fri og fik hjælp af en mand til at passe jorden. Han skulle dog betale hjælperens løn ud af indtægten fra jorden, og han skulle forlods betale 100 kroner per tønde land som jordleje til Godsejeren.

Jens Hvidberg startede her med at drive frøavl på sin egen måde og i større stil. Han startede sin frøforædling med gulerodsfrø på 1 tønde land. Da resultatet var godt, udbyggedes det året efter til 3 tønder land med frø, og det tredje år var arealet udbygget til 15-18 tønder land.

Samarbejdet med Godsejer Olufsen fortsatte efter Jens Hvidberg forlod Quistrup – over tid blev det til et personligt tillids- og venskabsforhold, der var startet i den samme interesse – at forædle og avle frø.

I 1894 havde Jens Hvidberg råd til at tage et vinterophold på Askov Højskole, og højskoleopholdene var noget der blev gentaget i Jens Hvidbergs liv. Han var kendt for sit positive syn på højskoler og det åndelige element, også selvom det for tiden var normalen, at der blev drukket brændevin til måltiderne, fik Hvidberg dette afskaffet de steder han var, uden at folkene protesterede højlydt. Han formåede at indynde så meget respekt med sine holdninger og tanker, at det siges, at han aldrig havde svært ved at finde folk, selvom han ikke betalte høje lønninger, men det man lærte – både praktisk arbejde og den menneskelige indstilling til livet – betød meget for de ansatte som Jens Hvidberg havde i sin virksomhed.

Efter opholdet på Askov Højskole, købte Jens Hvidberg i 1895 ejendommen ”Lille Ravnholt” i Eising Sogn ved Vinderup. Der var cirka 15-16 tønder land til gården, men i årene efter fik Jens Hvidberg også, udover på Quistrup, anlagt frøavl på ejendomme ejet af Olufsens to svogre, og senere også på andre større gårde i området. Ejendommen ”Lille Ravnsholt” blev købt med hjælp fra 3 andre landmænd i området, der troede på Hvidbergs evner til at drive frøavl, idet Jens Hvidberg ikke havde hele den kapital der skulle til at for at erhverve ejendommen.

Jens Hvidberg skulle nu i gang med at sælge frøet og tog rundt til Gartnere og frøhandlere i de jyske byer. Han tog også til København for at sælge frø.

I 1895 blev ”Lille Ravnholt” for lille til den voksende virksomhed, og Jens Hvidberg solgte ejendommen til sin bror Jens Christian Hvidberg, og købte selv gården Pajbjerg 8 kilometer fra Holstebro. Der var 136 tønder land til, og virksomheden udviklede sig. Hvidberg havde samtidig fået en aftale med forpagteren af Nyborg Avlsgård, om frøavl på denne gård.

I 1900 begyndte Statens Dyrkningsforsøg, og Hvidberg havde tidligere arbejdet sammen med forsøgsleder L. Helweg, og de deltog nu i ”Statens ambulante Rodfrugtforsøg” med dyrkningsmetoder forestået af L. Helweg. Hvidbergs Kålroestammer opnåede en placering som bedste danske stamme, kun overgået af en udenlandsk stamme der stod med bedre udbytte. På baggrund af dette dannedes Avlscenter Pajbjerg, som især var kendt for Pajbjergstammerne af kålroer. Dette blev i 1920 til Pajbjergfonden.

I 1906 solgte Hvidberg ”Pajbjerg”, og købte ”Hunsballe” med 38 tønder land. Hunsballe blev Jens Hvidbergs hjem og basen for Hvidbergs virke. Der blev anlagt et renseri og et tørreri, og over årene blev der købt ejendomme rundt om i Jylland og på øerne.

I 1917 blev Idagaard ved Slagelse købt, og gården blev sommerresidens for familien Hvidberg, idet Jens Hvidberg den 15. februar 1918 giftede sig med Ingeborg Rasmussen, der var fra Høve. Jens Hvidberg kom på Liselund Højskole i Slagelse, og mødte i den forbindelse Ingeborg.

Sammen fik de Karen Hvidberg – der senere blev gift med Niels Damgaard. Karen og Niels har boet på ”Hunsballe” i Struer sammen med deres familie.

I dag er der tre ejendomme knyttet til Idagaardfonden; ”Idagaard” i Slagelse, ”Lerchenfeld” i Vedbynørre og Saxbroholm i Ollerup

I haverne på ”Idagaard” og ”Hunsballe” står mindesten for Jens Hvidberg. De bærer henholdsvis inskriptionerne: ”Til minde om en mand der levede Gud til ære og sit fædreland til nytte” og ”Øjet åbent for liv og ånd, følende stærkt at ånd og hånd forenes i bedste virke”.